Når et valg begynder at nærme sig, eller der udskrives valg, går et kæmpe apparat i gang for politikerne for at score stemmer.
Et af de mest effektive kampagne midler til at flytte vælgernes stemmer ved et kommunalvalg er valgplakater, viser undersøgelser foretaget af forskerne Jens Hoff, Kasper Møller og Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns universitet. Faktisk kunne man flytte mellem 6-7% af stemmerne fra et andet parti til ens eget ved at hænge valgplakater op. Og hvis man hang mange valgplakater op (flere end sine egne kandidat kolleger) kunne man endda flytte stemmer inden for partiet. Årsagen er, at valgplakaterne er uundgåelige, når de hænger i lygtepælene langs vejen. Partihjemmesider og valgmøder er noget, vi som vælgere selv skal opsøge, mens vi bliver eksponeret for valgplakaterne, når vi færdes på vejene, uanset om vi vil det eller ej…
Sagen er dog lidt en anden, når det drejer sig om valgplakaternes effekt ved et folketingsvalg. Her har det ikke været muligt for forskerne at finde dokumentation for, at valgplakaterne har en reel effekt. Muligvis fordi vi ved et folketingsvalg kender spidskandidaterne, så her står kampen mere om meninger og holdninger, mens det ved kommunalvalget er et spørgsmål om at bliver kendt. Men hvis valgplakater ifølge forskerne ikke har en dokumenteret effekt, hvorfor er der så udsigt til et endnu større antal valgplakater langs de danske veje ved folketingsvalget i 2015 end det var tilfældet ved valget i 2011? Det kan muligvis være, at man som parti kandidat ikke ønsker at være den første og evt. eneste, som ikke er eksponeret langs den lokale hovedvej og generelt ikke tør eksperimentere med at lade være, vurderer forskerne.
Valg plakaternes størrelse må ikke overskride 0,8 m2, så de trykkes typisk i formatet 80 x 60 cm. Den traditionelle måde at lave valg plakater på er, at få trykt plakater på almindeligt 170 grams papir og derefter klæbe plakaterne op på masonitplader med tapetklister. Denne løsning har dog begrænset holdbarhed i alt for kraftigt regnvejr, hvor papiret let kommer til at bule eller helt bliver opløst, ligesom masonitplader er tunge og udsatte i blæsevejr. Derudover er det tidskrævende at klæbe plakaterne op på pladerne.
Der er også trykkerier, som tilbyder valgplakater klæbet op på plader af kanalplast, som er et væsentligt lettere og mere miljøvenligt materiale end masonitplader. Der er dog stadig problemer med holdbarheden under kraftig regn og blæst.
En tredje mulighed, og absolut den bedste løsning, er at få trykt valgplakaterne som skilte direkte på kanalplast pladerne. Denne løsning er lidt dyrere end de traditionelle metoder, men man sparer til gengæld udgiften til masonitplader og man sparer rigtig meget tid ved ikke at skulle klæbe plakaterne op på pladerne. Tid som i stedet kan bruges på gader og stræder til at tale med folk. Derudover bliver holdbarheden på valgplakaten væsentlig bedre, ligesom det lette materiale er nemmere at håndtere, og mere miljøvenligt. Så hvis miljø aspekter er et af kandidatens eller partiets mærkesager, bør det også afspejle sig i valget af materiale til deres valgplakater.
Regler for valgplakater
Plakaterne hænges typisk op i lygtepæle langs veje, hvor hastigheden er mindre end 60 km/time. De skal hænge minimum 2,3 meter over fortov eller cykelsti, målt i direkte linje fra plakatens nederste kant. De skal desuden hænge minimum 0,5 meter fra kørebanekant, 0,3 meter fra cykelsti kant og 1,5 meter fra en strømførende ledning målt fra nærmeste kant på valgplakaten. Valgplakater må aldrig hænges op på færdselstavler og lign.
Ophængte valgplakaterne skal desuden forsynes med kontaktinformationer på den fysiske og/eller juridiske person, som er ansvarlig for ophængningen af plakaterne, så myndighederne ved, hvem de skal kontakte, hvis plakaterne er ophængt i strid med loven eller ikke taget rettidig ned igen. Jf. Dansk lovgivning må valgplakater hænges op fra den fjerde lørdag før valget og skal tages ned igen senest en uge efter valget.
Skriv et svar