Velfærdsteknologi & Hjælpemidler

Hjælp til en lettere hverdag

Velfærdsteknologi er defineret som teknologi, der giver en person nye muligheder for at klare sig selv i større grad end hidtil i forhold til hverdagens gøremål, eller som kan give en person større sikkerhed og bedre livskvalitet i dagligdagen.

Begrebet ’velfærdsteknologi’ sigter generelt mod seniorer eller personer med handicaps eller personer, som lider af kroniske sygdomme.

Politikere i Danmark, regioner og kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, klyngesamarbejder og private firmaer har i større og større grad fokus på velfærdsteknologier, og der findes også mange fora, som angriber emnet fra forskellige vinkler, se f.eks. LinkedIn-gruppen ’Velfærdsteknologi DK’, hvor bl.a. nyheder og ideer fra kommuner lægges ud, se f.eks. dette indlæg fra Aarhus Kommune om velfærdsteknologi.

Hvad gør velfærdsteknologi for den enkelte – og for samfundet?

Velfærdsteknologi kan i princippet være mange forskellige ting, men fællesnævneren er, at det er baseret på teknologi, der giver borgeren øget velfærd – oftest forstået som øget selvhjulpenhed, højere livskvalitet, selvrespekt og større tryghed. Hvilken offentlig myndighed ønsker ikke dette for sine borgere – især hvis velfærdsteknologien kan gå hånd i hånd med et bedre arbejdsmiljø for (omsorgs-)medarbejdere i det offentlige og måske ligefrem udmøntes i besparelser på de i forvejen trængte offentlige budgetter. I sandhed en win-win-situation for alle.

Før det hele bliver for teknisk, kunne det være interessant at se på nogle få eksempler på velfærdsteknologier, den bedst kendte i Danmark er nok den interaktive sælrobot PARO, populært kaldet ’kælesælen’, da den særligt bruges til at give demente beboere på plejehjem ro, tryghed og livsglæde. Man kan også nævne vaske-/tørretoiletter, som rengører og tørrer brugeren efter et toiletbesøg. Disse teknologier kan findes på Socialstyrelsens database over hjælpemidler, HMI-basen.

Af nyere eksempler på velfærdsteknologier kan nævnes en “Power Assist”-handske, man kan bruge, hvis man mangler kræfter i hånden og gerne vil kunne spise selv, eller en ’forstørret hårtørrer’, som blæser kroppen tør efter et bad, en ske, som udjævner håndens rystelser og sørger for, at maden når op til munden uden at falde af, hvis man f.eks. lider af Parkinsons sygdom – eller en dørlås, som låser sig selv op, når man nærmer sig med en smartphone i lommen.

Disse eksempler – og mange flere – kan ses hos hjælpemiddelfirmaet Gloria Mundi Care, som bl.a. fokuserer på at finde velfærdsteknologier, som gør brugeren mere selvhjulpen i dagligdagen. Hensigten med at finde velfærdsteknologier er også at mindske stigmatiseringen for den enkelte person ved at have et handicap eller en funktionsnedsættelse.

Danmark i front

Danmark er på mange måder i front hvad angår velfærdsteknologi og interessen for at afprøve disse i praksis. Hjælpemiddelfirmaer oplever i stigende grad, at landets kommuner er interesserede i at deltage i afprøvningen af nyudviklede velfærdsteknologier for at teste deres anvendelighed i dagligdagen for borgere og medarbejdere.

I efteråret 2013 offentliggjorde den forrige regering, KL og Danske Regioner en strategi for digital velfærd 2013-2020 med 7 fokusområder, hvor fokusområde 3 ”Velfærdsteknologi i pleje og omsorg” bl.a. omhandler nogle af de ovennævnte teknologier.

Strategien har siden været under implementering i landets 98 kommuner, og dette vækker opmærksomhed og til en vis grad lidt misundelse hos nogle af vores nordiske naboer i Sverige og Norge. Dér er det ofte lokale ildsjæle, som forsøger at drive området fremad, men uden det nødvendige rygstød fra det politiske niveau. Ildsjælene efterlyser en generel politisk interesse og målsætning for området, og flere, der arbejder inden for det offentlige eller i private firmaer i sundhedssektoren føler sig sat nogle år tilbage i forhold til udrulningen af velfærdsteknologier i Danmark.

Nye forretningsmuligheder for Danmark?

Kan dette forspring – og det store fokus i øjeblikket på velfærdsteknologier i Danmark – mon være med til at give nye såvel som veletablerede firmaer inden for hjælpemidler muligheder, når det kommer til at udvikle eller finde nye velfærdsteknologier? Flere sammenslutninger på regional basis håber at bidrage hertil i håbet om, at sundhedssektor og teknologi i kombination kan blive et område, hvor Danmark kan vinde fodfæste verden over som et udviklingsområde for nye teknologier. Danmark er allerede kendt (i eksempelvis Japan) som et godt sted at prøve nyudviklede teknologier af i praksis – oftest i samarbejde med kommuner og forskningsinstitutioner. Her kan man som producent få testet sine produkter under realistiske og ordnede forhold og efter europæiske standarder og (krops-)størrelser.

Også hos seniorer ses en stigende interesse for at kunne klare sig selv i hverdagen – og med værdighed. De nye generationer af ældre har oftest også en mere ukompliceret opfattelse af teknologi som noget, man selvfølgelig bruger i dagligdagen (smartphones, tablets, apps) end tidligere generationer. Dette sænker barriererne for, at det offentlige i fremtiden kan indføre nye tilbud på sundhedsområdet til sine borgere.

Mange af verdens lande har i dag et demografisk mønster, som ligner vores, så mulighederne for danske firmaer burde være til stede for dem, som tør gribe mulighederne!