Kender i det, når adrenalinen kører og alt foregår i 6-gear? Hjertet hamrer, sveden render af en, man er til stævne, der er forventningspres, både fra dig selv men også fra dine forældre, som er ude og se dig spille stævne for første gang i en længere årerække? Kender i det, at man gerne skal have lidt sukker mellem sættene når man spiller? Lige for at opretholde en god sukkerbalance. Kender i følelsen af, at man i sin hast da dommeren siger 20 sekunder, glemmer at sætte låget ordentlig fast på sin kakao, der står lige ved siden af ens badmintontaske? Har i nogensinde haft følelsen af en halv liter kakao som flyder rundt i ens badmintontaske? Alle de ovennævnte ting skete for mig her til weekendens store (måske årets største stævne). Min modstander var en gut, som jeg altid har spillet mange lige kampe mod, vi står rigtig godt til hinanden og har gjort det lige siden vi var purunge badmintonspillere og denne gang var ingen undtagelse, første sæt går i om bolde, andet sæt bliver vundet knebent og tredje sæt bliver vundet i om bolde som tilfældet var med det første. Heldigvis vinder jeg kampen og da jeg kommer ud fra banen, kan jeg se, at det drypper fra min badmintontaske, hvis det dog bare havde været vand og ikke kakao som lækkede fra min badmintontaske.
Da jeg modtog programmet for weekendens stævne og så hvilken modstander jeg skulle møde i første runde, tænkte jeg straks, at jeg måtte sørge for at huske at få noget sukker ned i min badmintontaske, da jeg vidste, at det blev en lang og tæt kamp. Min badmintontaske var pakket til bristepunktet med både sko, ketcher, tøj, og ting og sager til efter kampen. Der var ikke den ting jeg ikke havde medbragt i min badmintontaske, den var tung som bare pokker, men det var nødvendigt når stævnet strækker sig så langt som det gør, vi starter lørdag og er først færdige (ifølge programmet) sent søndag eftermiddag. Turen til Nordjylland og stævnet startede skidt, da mine forældre og jeg gik fejl af hinanden, jeg var overbevist om, at de sagde at de tog min badmintontaske, mens de var overbevist om at jeg selv medbragte den. Efter 20 minutters kørsel, kom jeg i tanke om, at der var noget jeg manglede så jeg spurgte om de lige ville stoppe så jeg kunne tjekke det. Hvis jeg havde glemt det, var der nemlig mulighed for at holde ind på en tankstation og købe det, vi holdt ind på en rasteplads og jeg kiggede i bagagerummet, men min badmintontaske var ikke medbragt? Jeg spurgte mine forældre hvor de havde gjort af den og det startede en mindre diskussion. Vi vendte om for at komme hjem og hente badmintontasken og begav os igen mod det Nordjyske hvor stævnet skulle spilles. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at det var delvist min fejl med badmintontasken, så jeg sagde selvfølgelig undskyld til mine forældre nu hvor de gerne ville med op og se mig spille, samt køre mig – hvilket jeg er utroligt taknemmelig for!
Jeg har nu spillet første kamp og har desværre været så stor en klovn at jeg glemte at få sat låget på min kakao mellem sættene og min badmintontaske er nu ødelagt, så jeg står og skal have en ny, foruden dette, så var det lidt ulækkert, at mit håndklæde er smurt ind i kakao så det var ikke rigtigt muligt at få et bad efter stævnet, hvilket mine forældre selvfølgelig ikke var helt tilfreds med, hvilket jeg sagtens kan forstå! I fremtiden sikrer jeg mig, at mine ting er lukket ordenligt inden jeg ligger dem i min badmintontaske.
Jeg har fundet et site, som har givet mig nogle tips til, hvordan man muligvis kan få kakaoen ud af tasken og MÅSKE få den tilbage til hvad den var. Sitet blogger på reddit, om hvad der kan gøres i lidt uheldige/dumme situationer.
Skriv et svar