Når I lige er kommet hjem med jeres nyfødte barn fra hospitalet, vil det være en stor omvæltning i hverdagen. Det vil også være en tid, hvor i som forældre, vil have mange spørgsmål. Der er heldigvis mange glade forældre, som gerne vil dele ud af deres gode erfaringer. Sommetider kan det dog være svært at finde hoved og hale i en forumtråd, hvor alle har forskellige erfaringer og gode tips. Derfor vil jeg i denne artikel komme ind på nogle simple gode råd til den første tid efter fødslen. Vil du finde flere gode råd, kan du på Falcks hjemmeside finde flere gode råd til, hvad du skal gøre, hvis dit barn er syg, har problemer omhandlende søvn osv.
- Kom i gang med at amme
Mælken dannes allerede under graviditeten, og er der lige fra fødslen. Den allerførste mælk er råmælk, og er særlig rig på antistoffer mod sygdomme og er let fordøjelig for barnet. De første par dage skal produktionen af mælk lige i gang, men den øges gradvist. Jo mere du ammer, jo hurtigere dannes mælken.
Du kan ligge barnet til brystet, hvis I begge har lyst. Det er helt normalt de første par dage at amme op til 12 gange i døgnet. Nogle kan få meget ømme bryster omkring det tredje døgn, men det går over igen, hvis du fortsætter med amningen.
Er du i tvivl om dit barn får nok mælk er et godt pejlemærke, hvis der er mange våde bleer, og hvis barnet i øvrigt er tilfreds. Du kan læse om brugen af ammepude for at lette amning her.
- Gulsort er almindeligt for nyfødte børn
Efter fødslen er dit barns lever ikke klar til at udskille affaldsstoffer fra maden, som derfor kan farve huden gul. Det er helt normalt, og forsvinder som regel efter 1-3 uger. Et barn med gulsort vil ofte blive sløvt og sove meget, hvorfor det er vigtigt at vække barnet hver tredje time for at give det mad. Du kan ligeledes afhjælpe gulsort ved at lade barnet få så meget dagslys som muligt. Det kan du gøre ved at stille vuggen eller liften ved vinduet.
Er gulsorten ikke forsvundet efter 3 uger kan det være en god idé at bestille en tid hos egen læge for at få vurderet gulsoten. Er det et kraftigt udbrud kan barnet nemlig med fordel behandles med ultraviolet lys på sygehuset.
- Barnets hud de første uger
Det nyfødte barns hud er smurt ind i fosterfedt ved fødslen, som efter nogle uger, vil de fleste børn begynde at skalle. Det er helt normalt, og vil stoppe igen efter en uges tid. Det vil være en god idé at bade barnet et par gange om ugen i vand, som ikke er tilført noget. Er huden meget tør, kan du massere en lille smule olie på de tørre steder. I stedet for at bruge engangsvaskeklude i starten er det en god idé at bruge almindeligt bomuldsvat. Det er mere skånsomt for huden.
- Navnlen skal holdes tør
I dag er der ikke mange barselafdelinger som anvender pudder eller salve til at passe på navlestumpen. Den heler som regel fint, hvis du holder den tør og udækket. Hver gang du skifter ble, kan de tjekke navlen. Den må ikke være rød, lugte grimt eller være stærkt væskende.
Efter 1-2 uger falder stumpen af. Det kan gode bløde lidt, men der er ingen nerver ved navlestedet, så vær ikke nervøs for, om det gør ondt på barnet.
- Barnet skal sove på ryggen
For at forebygge vuggedød, skal dit barn altid sove på ryggen. Ligeledes skal du være opmærksom på, om dit barn har en favoritside at lægge hovedet til. Det kan give skævheder i nakken og en skæv hovedfacon. En god måde at huske, hvilke side dit barn hviler hovedet imod er at stille en bog på den pågældende side af vuggen. Når dit barn er vågent er det en god idé at lade barnet ligge meget på maven, da det styrker nakke- og rygmuskler.
Skriv et svar