Der er cirka hundrede tusinde ledige danskere lige nu, der er klar til at tage et job. Samtidigt med dette er der mange tusinde stillinger ledige, hvor danske virksomheder har udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft.
Udfordringen er, at de ledige ikke sidder med de faktiske kompetencer virksomhederne efterspørger.
Men der behøver ikke at være et rent fit for at det går igennem. Du behøver ikke at tage den traditionelle vej med at ansøge en stilling der passer perfekt til din uddannelse og sidde i den fra første dag.
Her får du 5 alternative måder at finde en stilling på og komme i job igen:
Kurser for ledige
Hvis du lige nu er på dagpenge har du mulighed for at indføre et 6 ugers kursus for ledige i den jobplan, du laver sammen med dit jobcenter.
Formålet med kurset er at give dig nye kompetencer, der kan kvalificere dig til at søge en bredere samling af jobs.
Der findes kurser for ledige inden for online markedsføring, receptionistarbejde, økonomiarbejde, ledelse og meget mere. Tryk på linket herover for at gå til en samlet portal, hvor du kan se hvilke muligheder du lige nu har.
Hvis du får kurset som en del af din jobplan betaler staten de cirka 22.000 kroner, det ellers koster at deltage i kurset.
Frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde i en velgørende organisation er en god måde at møde nye mennesker på. Op imod halvdelen af alle danske jobs bliver besat allerede inden de bliver smidt ud på en jobplan netop fordi, folk ”kender en, der kender en”.
Jo større netværk du har, jo nemmere finder du derfor også en fast beskæftigelse.
Med frivilligt arbejde får du noget meningsfuldt at bruge din dag på samtidigt med at du lærer spændende mennesker at kende. Det er en god kombination.
Sørg for at det frivillige arbejde ikke hindrer dig i at modtage dagpenge. Du bør orientere din a-kasse forinden du begynder dit frivillige arbejde for at sikre, der ingen problemer er.
Start fra bunden
Måske er du akademiker, men du kan ikke finde den rette stilling.
Hvis du finder den rigtige virksomhed, så bare søg en stilling helt i bunden. Start som rengøringsmand eller gulvfejer.
Hvis du lægger en stærk indsats og lærer de andre i virksomheden at kende vil du blive overrasket over, hvor hurtigt du får lov til at stige i graderne i virksomheden. Din chef vil sætte pris på at du lægger en stærk indsats i løbet af hele dagen. Den rigtige person med et drive kan få et hvilket som helst job i den rette virksomhed. Indsatsen trumfer altid ”talentet”.
Praktikophold
Frivilligt arbejde behøver ikke at være i en velgørende organisation.
Du kan også tilbyde at tage et praktikophold i den virksomhed, du gerne vil arbejde i. Virksomheden får mulighed for at opleve hvor engageret og dedikeret arbejdskraft du kan være uden at tage en økonomisk risiko.
Sørg igen for, at din a-kasse er bekendt med dit praktikophold, hvis du modtager dagpenge. Selv ved en symbolsk betaling fra virksomheden risikerer du at miste retten til dagpenge i en given måned. Så er det et dyrt praktikophold, når du ikke kan betale huslejen.
Start egen virksomhed
Sidste løsning er også den bedste.
Hvis du har kompetencer du kan sælge kan du starte din egen virksomhed. Det kan være kompetencer som at skrive tekster, designe bannere, udvikle, læse korrektur eller noget femte.
Har du ikke kompetencerne lige nu er internettet sprængtfyldt med både gratis og billige ressourcer, hvor du fx kan lære at kode i løbet af et par måneder. Som selvstændig bestemmer du selv rammerne for hvordan du ønsker at starte.
Du finder flere gode tips til at finde et job på guiden Esome.dk, hvor du også kan deltage i en afstemning om hvordan du helst så virksomhederne finde ansøgere i fremtiden.
Skriv et svar