Det er ved at være sæson for, at mange af os endnu engang skal ud og opleve verden. Men inden man kan tage på ferie med god samvittighed, skal forarbejdet gøres. I dette indlæg vil du blive præsenteret for en “huskeliste”, som er ideel at have styr på. Så kan du drage mod nye eventyr med ro i sindet.
Er dit pas stadig gyldigt?
Som noget af det første, er det en god ide at tjekke om dit pas stadig er gyldigt. Der er overraskende mange, som ikke får fornyet deres pas før det er forsent. Tjek op på dette i god tid inden afrejsedatoen – det tager nemlig typisk 2-4 uger før du får tilsendt det nye pas med posten.
Husk at få de nødvendige vacciner
Står du og skal en smuttur til London eller Paris, så har du selvfølgelig ikke behov for at blive vaccineret. Skal du derimod til troperne, er det hensigtsmæssigt at forhøre sig hos sine læge om hvilke vacciner man har behov for at få – det er som oftest nødvendigt.
Ved at få de nødvendige vacciner udsætter du ikke dig selv for, at komme hjem med ubehagelige sygdomme som hepatitis, gul feber eller tyfus. Du har mulighed for at tjekke hvilke vacciner du bør få på Statens Serumsinstitut.
Sørg for at have den rette rejseforsikring
Inden du tager afsted på ferie, så tjek op på at din rejseforsikring er i orden. Har du ikke tegnet en rejseforsikring, så er det en rigtig god ide at gøre det.
I tilfælde af, at du mister din bagage eller går hen og kommer til skade, så er det rigtig rart at du er dækket ind og kan i det lange løb sparer dig for en masse penge.
Sygesikringsbeviset dækker kun i tilfælde af sygdom, så går du hen og brækker et ben eller har indbrud på hotelværelset, så er det for egen regning. Det kan lynhurtigt gå hen og blive rigtig dyrt og dermed ødelægge ferien. Desuden dækker sygesikringsbeviset ikke uden for EU, så hvis du eksempelvis skal til USA, er en rejseforsikring altså ekstra vigtig.
Står du og skal på aktiv ferie, gør du klogt i at tjekke op på vilkårene i din rejseforsikring. Der er findes nemlig forskellige kategorier af rejseforsikringer, hvilket eksempelvis kan betyde at din rejseforsikring ikke dækker, hvis du kommer til skade på skiferien.
Tag mælkesyretabletter op til ferien
Det er hyppigt set, at folk går hen og får maveproblemer når de er i udlandet. Det skyldes at vi spiser noget mad, som vi ikke får i dagligdagen og dermed bliver mavesækken udsat for en masse nye bakterier.
Mælkesyretabletter virker forebyggende mod diarre, i og med at tabletterne er med til at holde maven i balancen og dermed styrker immunforsvaret. Så undgår du at få ødelagt din ferie, fordi du skal sidde på tønden halvdelen af tiden.
Tjek Tripadvisor
Står du og mangler lidt inspiration til, hvad du egentlig skal foretage dig på din ferie? I så fald kan du med fordel slå din rejsedestination op på Tripadvisor. Tripadvisor er en service som er baseret på brugeranmeldelser. Det vil sige, at du får tidligere gæsters uforbeholdne mening om hoteller, strande og diverse seværdigheder.
Det betyder at du får en objektiv vurdering, i og med at det er gæster, som anmelder stederne, frem for at du kun hører om de forskellige hoteller og seværdigheder fra dem som prøver at sælge dig det.
Tag guidebøgerne med
Som alternativ til Tripadvisor, kan guidebøger anbefales. Det er især ideelt, hvis du skal på en rejse hvor du ikke har internet tilgængeligt. Guidebøgerne kan hjælpe dig med at finde seværdigheder og steder som er oplagte at besøge.
Ydermere er disse bøger ofte udstyret med de meste brugte ord og fraser. Dermed får du en hjælpende hånd til de lokales sprog.
Følger du disse råd, er du godt på vej til at få en ferie uden unødvendige bekymringer.
Skriv et svar