Den første halvdel af Premier League sæsonen 2016/17 er så godt som overstået, og hvis man kigger tilbage på de forgangne måneder, er der sket mange ændringer i forhold til den forrige 2015/16 sæson, hvilket er et perfekt bevis på, hvor uforudsigelig Englands nr. 1 fodboldliga er.
Selvom der er lang vej for Premier League holdene endnu, er mange begyndt at stille spørgsmål om, hvordan sæsonen ender i foråret 2017. Kan Antonio Conte og Chelsea holde den gode stime og blive de nye, engelske mestre? Lakker de forsvarende mestre fra Leicester City mod nedrykningsstregen? Spørgsmålene er mange, og for bedre at kunne gøre sig forestillinger, kommer vi nedenfor med et overblik over nogle af hovedpunkterne ved Premier League sæsonen 2016/17 indtil videre.
Leicester City kan risikere nedrykning
Det har været en skidt første sæsonhalvdel for Leicester City, der sidste år trodsede alle forventninger og vandt Premier League. Klubben ligger lige nu på 15. pladsen i ligatabellen, og har udsigt til at komme i farezonen for at rykke ned, hvis ikke de strammer op.
Selvom The Foxes indtil videre kun har vundet 5 kampe, mens de har tabt 10 og fået 6 uafgjort, mener holdets midtbanespiller Danny Drinkwater stadig, at han og resten af Leicester truppen kan vende på en tallerken og slå tilbage efter en svær start.
“Vi er stadig det samme hold som sidste år. Vi ved lige præcis hvad vi er i stand til, men det er et spørgsmål om at komme frem med det på banen. Vi fokuserer stadig på det positive,” udtaler Drinkwater ifølge Sky Sports.
Leicesters næste kamp er mod Southampton på udebane. Kampen spilles den 22. januar, og ifølge de Premier League odds, der er op mod kampen, er Claudio Ranieris tropper underdogs med odds 4.50, mens en sejr til Southampton giver 1.83.
Chelsea har brilleret i stor stil
Premier League sæsonen 2015/16 endte med at blive en ren katastrofe for Chelsea, der både måtte fyre deres ex-træner Jose Mourinho og erkende en skuffende placering på 10. pladsen ved udgangen af sæsonen.
Men i 2016/17 sæsonen må man sige, at The Blues virkelig har oppet sig og spillet suverænt fra dag 1. Den største del af æren for Chelseas nye, forstærkede stil, må tilskrives klubbens nye træner, Antonio Conte, der skrev kontrakt med London klubben i sommeren 2016, efter at være stoppet som træner for Juventus.
Således ligger Chelsea lige nu placeret førstepladsen i Premier League tabellen, hvilket de har gjort det meste af 2016/17 sæsonen. 17 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag er det blevet til indtil videre, og hele 7 point til de nærmeste forfølgere fra Tottenham og Liverpool. Holdet er lige nu favoritter til at blive de ny Premier League mestre med odds 1.61, men trods dette vil den ydmyge Antonio Conte ikke gøre sig nogle forhåbninger om at vinde Premier League trofæet endnu.
Den italienske fodboldtræner ser i stedet frem mod Chelseas kommende kamp mod Hull City, som spilles søndag den 22. januar. Talismanden Diego Costa er blevet meldt spilleklar til kampen, efter tidligere at have været ude med en skade.
Skriv et svar