3F Superligasæsonen står for døren. Første kamp spilles mellem et af sidste sæsons bundhold, SønderjyskE, og de nuværende mestre fra FC Midtjylland. Kampen fløjtes i gang d. 11. september klokken 19 og bliver dermed startskuddet på 2020-2021 sæsonen i 3F Superligaen. Men hvad kan vi egentlig forvente os af den kommende sæson?
Sidste sæson bød på masser af spænding. Silkeborg, Esbjerg og Hobro måtte alle rykke ned i 1. division efter slutspillet. Samtidigt rykkede kun ét enkelt hold op i 3F Superligaen, nemlig Vejle Boldklub. Det vil altså sige, at Superligaen nu består af 12 hold i stedet for de tidligere 14. Til gengæld kan vi den kommende sæson glæde os til at se en masse nye spillere i 3F Superligaen.
Kilde: Erik Christensen – Wikipedia (CC BY-SA 3.0)
Blandt andet har AaB fået en ung og spændende spiller fra svenske Malmø FF i form af Tim Prica. Angriberen, hvis far, Rade Prica, slog sine folder i AaB mellem 2006 og 2008, er 18 år, men har allerede udvist et kæmpe talent og kan øge chancerne for, at Aalborg-klubben bliver interessant i forhold til superliga betting i den kommende sæson. AaB og Tim Prica har underskrevet en fireårig kontrakt, og begge parter håber, at de gennem AaB’s anerkendte talentudvikling kan forme en topscorende og eftertragtet angriber. Svenskeren udtaler i et interview, at han er ærgerlig over, at skulle forlade Malmø, men han mener samtidig, at hans chancer for at få spilletid er bedre i AaB. For størstedelen af unge fodboldspillere er spilletid det vigtigste element i begyndelsen af deres professionelle karrierer, da det er måden, hvorpå de kan bevise deres værd samt skabe et navn.
AGF er tilbage i topform og har for første gang siden 1996-1997 sæsonen hentet en top tre placering hjem. 2020-2021 sæsonen vil formentlig være præget af et selvsikkert AGF-hold som for tiden har masser af tiltro til egne evner. Det skyldes foruden overstående, at de ligeledes har kvalificeret sig til kvalifikationsrunden i Europa League og derfor kommer til at spille international fodbold.
Kilde: Unsplash
F.C. København endte i sidste sæson af Superligaen på en anden plads. Men det lod de sig ikke slå ud af, da de i Europa League kom hele vejen til kvartfinalen, hvor de spillede et brag af en kamp imod Manchester United. Her måtte de dog se sig slået, selvom løverne holdt skansen indtil 95. minut, da Bruno Fernandes scorede på et straffespark til slutresultatet 1-0 til Manchester United. Hvis FCK kan opretholde de fine takter de viste i Europa League, kan det være et godt fingerpeg om, hvordan de starter den kommende sæson i superligaen.
Der er derfor lagt op til, at vi får en spændende sæson med en masse nervepirrende kampe. Der er ingen tvivl om, at AGF vil træde ind i den nye sæson med en fornyet og tiltrængt selvtillid, mens FCK også vender tilbage med en overbevisende indsats mod et af verdens bedste klubhold in mente. Hvorvidt de mange nye ansigter, vi vil få at se på de forskellige hold, kan gøre en forskel, vil tiden vise.
Skriv et svar