Roskilde Bank krakkede tilbage i 2008, og nu står det klart hvorfor. I forbindelse med erstatningssagen mod bankens tidligere ledelse og revision, forklarer Finansiel Stabilitet, som er et dansk statsejet bank-aktieselskab, detaljeret, hvordan Roskilde Banks beslutninger ikke var særligt velovervejede. Og de beslutninger var altså årsagen til deres konkurs.
Banken lånte nemlig samlet set 928 millioner kroner til Carsten Leveau, som på daværende tidspunkt var ejendomsmatador. Men til trods for at Carsten Leveau var økonomisk presset, samt at hans ejendomskoncern Centerplan ikke var særlig likvid, fik det ikke nogen alarmklokker til at ringe hos Roskilde Bank.
Ignorerede faresignaler
I stedet for lånte banken den nu konkursramte forretningsmand, Carsten Leveau, flere og flere penge gennem en række år, selvom han i forvejen ikke engang var i stand til at betale renter. Derudover stillede banken heller ikke krav om sikkerhed for de lån, som Carsten Leveau optog, eller forsøgte at afvikle eksisterende kreditter. Det er forklaret i en artikel af Berlingske Business.
Til trods for at banken havde en klar kreditpolitik, overskred Centerplan alligevel de ellers fastlagte budgetter, og de overholdt heller ikke de låneaftaler, som var indgået imellem parterne.
Roskilde Bank tildelte også koncernen kreditter, så de kunne købe aktier i banken. En stor del af pengene blev dog bevilget som byggelån, selvom lånene altså tydeligvis ikke skulle bruges til Centerplans byggeprojekter. Desuden blev over to tredjedele af disse lån tildelt af bankansatte, som slet ikke var bemyndiget til at udstede denne type lån.
Flere tusinde aktionærer tabte penge, da Roskilde Bank gik konkurs. At Roskilde Bank for år tilbage mere eller mindre handlede i blinde, sætter endnu engang hele bankverdenen i et dårligt lys. Danskerne – og mange andre nationaliteter – har i flere tilfælde været vidne til, at erhvervslivet ikke altid handler i kundernes interesser, selvom det forventes af dem. Finanskrisen har på flere måder været en øjenåbner for mange, og man kan jo kun håbe på, at de erhvervsdrivende træder mere varsomt fremadrettet.
Hele banksektoren er under pres
Det var imidlertid ikke kun Roskilde Bank som trådte ved siden af før finanskrisen, og i kølvandet på krisens start væltede skeletterne frem fra skabene, mens den almene dansker så måbende til.
Låntilbud på flere millioner sendt over SMS eller via en simpel serviet under et restaurantbesøg vækker harme, hvorfor banksektoren har lidt et alvorligt knæk på baggrund af de florerende historier.
Endvidere har diverse medier siden publiceret historier om, hvordan bankansatte får stribevis af lukrative fordele såsom billige lån, pensionsfordele m.m. Tag for eksempel Nordea som kan tilbyde deres eget kreditforeningslån til deres ansatte, samtidig med at de kan tilbyde billigere banklån. Det skaber en ulighed, som SKAT har været opmærksom på igennem noget tid.
Det ender formentlig ud med, at bankansatte fortsat kan få disse personalegoder, men kun såfremt de begynder at betale skat af goderne.
Bankerne skal nok komme igen
Der er ingen tvivl om, at bankernes image nok skal genetableres. De største vindere på bankernes dårlige image er formentlig udbydere af diverse kviklån, eftersom de har kunne tilbyde lån uden sikkerhed og uden nødvendigheden af at mødes fysisk før udbetaling. Lån penge online har tiltalt mange, da forholdet til såvel bank som bankrådgiver har været så dårligt, at de er blevet valgt fra.
Der er dog ikke nogen tvivl om, at disse låneudbydere af online lån tager sig godt betalt for deres services, hvorfor det kun er et spørgsmål om tid, før bankerne igen genvinder deres naturlig store markedsandele.
De tilbyder de billigste finansieringsmuligheder, og det vil få danskerne til i større omfang end tidligere at kaste deres blik på banken. Derudover har bankerne kapital nok til at designe diverse markedsføringskampagner for at forbedre deres image. De har kortene på hånden og kan målrette attraktive kundefordele overfor udvalgte segmenter, og dette kombineret med deres billigere finansieringsmuligheder vil genetablere deres status som økonomiske konger af Danmark.
Så er det kun et spørgsmål om, hvor meget tid og hvor mange penge det kræver for at de igen er tilbage i fuld styrke.
Skriv et svar