Kilde: Unsplash
Det varer ikke længe før de bedste klubber i Europa, skal kæmpe om pokalen med de store ører. De ønsker alle at fravriste pokalen fra Chelsea, der løb med titlen sidste sæson. Thomas Tuchels overraskede Manchester City i finalen efter en fantastisk sæson, hvor de både slog Atletico Madrid, FC Porto og Real Madrid ud på vejen. I år kommer til at blive lige så spændende som sidste år hvis ikke mere. Vi kigger derfor nærmere på de største favoritter til at vinde.
Skal Guardiola løfte pokalen med City?
Manchester City bliver et af de hold, som vi skal regne med at se i de sene stadier af turneringen. Sidste år nåede de for første gang i klubbens historie hele vejen til finalen. Her mødte de Chelsea, der tog fusen på de fleste, da de gik hen og vandt trofæet for næsen af Guardiola og co. I år vil de derfor være ekstra opsatte på Etihad Stadium, for den tidligere Barca-træner vil vinde det trofæ. Koste hvad det vil.
City spillede fantastisk fodbold i sidste sæson, hvor holdet dog havde et mere konservativt udtryk end normalt. Det så ud til at forsvaret var noget af det de havde arbejdet meget på, for det var meget svært for de andre hold at bryde igennem. Til gengæld scorede City heller ikke nær så mange mål som de plejede. Det bliver derfor spændende at følge, hvilken udgave af City vi får i den nye sæson. Formår de at holde stand i den stærke defensiv og på samme tid få angrebet smurt, så kunne et af de bedre odds forslag hos bet365 være at spille på de lyseblå til at vinde Champions League. Her er de også favoritter til odds 4.00 i juli, og 2021/22 kan dermed vise sig at blive sæsonen, hvor Guardiola endelig kan løfte CL-trofæet med en klub, der ikke er FC Barcelona.
PSG fortsætter med at bruge penge
Ligesom Manchester City har de heller aldrig vundet Champions League-pokalen i PSG, og det gør ondt på selvopfattelsen. De nåede finalen for to år siden, men tabte snævert til Bayern München.
Kilde: Unsplash
Igen i år skal Neymar og Mbappé derfor forsøge at bringe sejren til Parc des Princes, og det skal de gøre med nye legekammerater. PSG har nemlig forstærket sig massivt med tilgangen af Sergio Ramos, Achraf Hakimi, Gianluigi Donnarumma, Danilo Pereira og Georginio Wijnaldum. Det bliver derfor et endnu stærkere PSG-mandskab til denne sæson, og måske det i år skal lykkedes for franskmændene at få fingrene i det eftertragtede trofæ.
Spændende Nagelsmann-projekt i Bayern
Hvad med Nagelsmanns nye projekt i Bayern München? Det bliver uden tvivl et af de hold vi skal holde et ekstra vågent øje til. Den unge træner gjorde et sublimt stykke arbejde i Red Bull Leipzig, og kan han bringe den samme entusiasme og kreativitet med til Bayern München, kan det hurtigt blive endnu mere ubehageligt for de andre hold at møde tyskerne
Indtil videre har Bayern forstærket sig med Dayot Upamecano, der ligesom Nagelsmann blev hentet fra Leipzig. Han forventes at tage over for David Alaba i midterforsvaret, og det unge stortalent, kommer sandsynligvis til at blive meget vigtig for Nagelsmanns projekt. Derudover er venstrebacken Omar Richards og målmanden Sven Ulreich hentet til på frie transfers. Alt i alt bliver det spændende at følge Bayern, der har fået et frisk pust med ansættelsen af deres nye træner.
Der er selvfølgelig mange andre fodboldklubber, der også står med gode kort på hånden. City, Bayern og PSG ligner dog det bedste bud på en vinder i denne sæson.
Skriv et svar