Gør din flytning lidt nemmere
Alle har prøvet at stå i den situation, at de skulle flytte, og derfor er det let at relatere til hvor mange tanker, og ting der skal sættes i system, for at få det hele til at klappe. Det er ikke bare flytningen i sig selv der kræver energi, tid og penge. Allerede inden den store flyttedag er der et større arbejde med at organisere nedpakning, finde folk der vil hjælpe med at flytte, og at finde flyttebil eller flyttefirma.
Denne artikel vil gennemgå nogle af de overvejelser, det er en god ide at have i baghovedet inden du flytter.
Jeg vil flytte selv
Der er både fordele og ulemper ved at flytte selv og ved at lade et professionelt flyttefirma ordne sagerne. Hvis du vælger at flytte selv, skal du sørge for at købe papkasser og låne eller leje en flyttebil eller en flyttetrailer. Derudover skal du sørge for at melde ud i god tid til venner og familie at du har brug for hjælp til den flytningen den dato. Du kan eventuelt vælge at lade den ene halvdel af dem der gerne vil hjælpe komme og hjælpe med at pakke ind i flyttebilen og den anden halvdel dukke op ved den nye adresse til at hjælpe med at bære op. Dette kræver en smule organisationstalent, hvilket godt kan være en smule uoverskueligt i selve situationen. Til gengæld er det noget lettere at få folk til at komme og hjælpe, hvis de kun skal hjælpe med den ene del.
Det er også kutyme at man tilbyder at give en “flyttebajer”, sodavand eller en pizza, til når flytningen er overstået. Jo flere du får til at komme des bedre, da det så bliver lettere for alle involverede.
Gå i gang med at pakke i nogenlunde god tid, så du får en fornemmelse af hvor mange flyttekasser du rent faktisk ender med at have. Det er ikke spor sjovt at finde og leje en flyttebil, som derefter viser sig at være for lille og du så skal køre flere gange. Det kan tage livet af de fleste og kan også få dem der hjælper dig til at miste modet.
Vær mange om at bære de store ting og husk at fordelen ved at gøre det selv er at du ikke behøver at stresse over, hvor lang tid det tager. I skal nok få tingene frem.
Hvis I flytter fra et større hus og en lille varevogn ikke er stor nok, kan det til gengæld blive noget besværligt at flytte selv. Hvis I skal have en lastbil, skal du nemlig også kende én der har et stort kørekort. Her vil det derfor være mere oplagt at hyre et flyttefirma til at hjælpe dig.
Hyr et professionelt flyttefirma
Rigtigt mange vælger at hyre et professionelt flyttefirma til at stå for deres flytning. Dette er der mange gode grunde til. Først og fremmest vil et lokalt flyttefirma kende gaderne ud og ind og ved, hvordan man kommer hurtigst frem fra a til b uden at støde ind i vejarbejde eller bump på vejen. Det er dog forskelligt hvordan flyttefirmaer takserer deres priser. Både tid, afstand mellem hjemmene og hvor meget du vil have dem til at hjælpe med har indflydelse på den endelige pris. Det giver rigtigt god mening at indhente tilbud fra flere forskellige flyttefirmaer inden du vælger dit firma. Du kan indhente tilbud på dit næste flyttefirma her.
Fordelen ved et professionelt flyttefirma er, at de har alt det der skal til for at få flytningen til at gå så glidende som muligt. Ofte vil de have en flyttelift så store ting kan blive transporteret ud af vinduer og de har styr på løfteteknikker. Dette sikrer både flyttemændene mod arbejdsskader og betyder også, at de ved, hvordan større og uhåndterlige genstande skal behandles. For eksempel kan et klaver være et for svært projekt at få frem i et helt stykke, hvis man ikke hyrer professionelle fagfolk til at tage sig af det.
Du kan både vælge at flytte selv eller at få et flyttefirma til det. Sørg dog for at tage stilling til hvilken form du foretrækker, så du kan få indhentet tilbud på enten flyttebil eller flyttefirma i god tid.
Skriv et svar