Det kan nogle gange være lidt svært at få råd til det hele, når man er studerende og er på SU. Der er mange ting, der lige skal koordineres og planlægges.
Noget af det, som oftest skal planlægges, er ens kost. Selvom du sagtens kan få billige madvarer, så er det en rigtig god idé at planlægge det grundigt, så du ikke ender med at betale for mange penge. Her kan du lave en madplan og handle efter de gode tilbud.
Vil du gerne leve sundt, skal du selvfølgelig også købe de sunde varer. Nogle af dem kan godt være lidt dyrere, men hvis du blot sørger for at lægge dit budget efter det, så får du ingen problemer med at klare dig hver måned. Danskere har sygeforsikring og det er rart at have, men lever du blot lidt sundere og går efter de sundere varer, så skal den ikke bruges så meget.
Husk at holde styr på din økonomi
Er du selv på SU, så er der flere ting, som du skal huske.
Du skal blandt andet huske at tjekke op på dit skattekort, hvis du har et arbejde ved siden af. På denne måde er du sikker på, at alt kører som det skal og hvis du er i tvivl, så kan du altid spørge nogen om hjælp.
Har du ikke et fritidsjob, så kan du sagtens finde nogle gode tips og guides til, hvordan du skal klare dig på din SU, så du stadig får noget lækkert mad og kan hygge dig sammen med dine venner.
Spar penge
Der findes mange måder, hvorpå du kan spare penge, så du ikke skal føle dig fattig, blot fordi du er på SU. Du kan måske spare på dit internet eller på dit mobilabonnement, men du kan også sørge for at undgå for mange impulskøb. Dette gør du ved at skrive en indkøbsliste og gå efter den.
Du kan også holde lidt øje med din økonomi og kigge på, hvad din trækprocent er på dit skattekort og lave et budget ud fra, hvor meget du har at gøre med hver måned. Det kan godt tage lidt tid i starten, men pludselig har du vænnet dig til det og så kan du spare penge og du kan hurtigt få handlet ind og få købt de sundere ting.
Find inspiration ude fra
Det er nemt at komme til at føle sig fattig, når man er på SU, men der er altid hjælp at hente. Du kan få et job og dermed tjene lidt mere eller du kan søge om gode råd på nettet. Der er altid en hjælpende hånd og der er mange guides til billige og lækre retter, som du kan lave. Det bliver kun nemmere at være på SU med alt den hjælp, som man kan få til de små ting.
Skriv et svar