Enhver krone skal vendes og drejes som virksomhedsejer – specielt i virksomhedens tidlige liv. Hvis du ikke ved hvordan tal såsom din omsætning, overskud og forventet indtjening ser ud inden for de nærmeste par måneder, opererer du i blinde. Måske har du allerede sat et system op til, at holde øje med dette? Der findes et utal af regnskabssoftware derude (det mest populære er E-conomic), som kan hjælpe dig med at få overblik over dine tal. Men som med så meget andet, så er værktøjet ikke bedre end håndværkeren.
Så hvis tal ikke er din aller skarpeste side, du bruger uforholdsmæssigt meget tid på dit regnskab og du generelt bare føler, at det ikke bidrager med positiv energi for dig og din virksomheder, så kan det være en god ide at få anden part til det. Denne anden part er som oftest en revisor. En revisor er ikke som så mange andre konsulenter. De fleste konsulenter hyrer du et i et par måneder – måske maksimalt 1 år – og så er de ude igen.
Sådan er det ikke med en revisor. For lige så længe som virksomheden eksisterer, så er der tal at forholde sig til. Dette faktum gør det EKSTRA vigtigt, at vælge en revisor, som du også kan forestille dig, at arbejde sammen med om 3 år (og gerne MEGET længere).
Men hvordan håndterer du dette valg bedst muligt?
For de fleste mennesker er det, at hyre en revisor jo ikke det man har mest erfaring med. Derfor får du herunder en række tips til, hvad du skal kigge efter når du skal finde din næste revisor (eller hvis du leder efter en ny).
Mere end bare tal: Dit regnskab fortæller ALT
Selvom revisorens spidskompetencer er tal, er selve tallene ikke så interessante.
Dét som er interessant, er hvilken HISTORIE disse tal fortæller.
For med den rette know-how, erfaring og branchekendskab, kan den dygtige revisor nemlig aflæse disse tal som vi andre læser en manual til eksempelvis vores tv. Manualen fortæller eksempelvis hvordan vi tænder for TVet, hvordan man indstiller billedet og hvad man skal gøre hvis man oplever en fejl. Denne manual svarer til regnskabet for en revisor. På grund af dette, er det også derfor at du skal lede efter en revisor, som tilbyder mere end blot at ”tage sig af tallene”. Spørg ham/hende om, hvordan han ville have det med at udforme et forretningsplan sammen med dig. Ja, økonomi fortæller ikke hele sandheden og har bestemt også sine svage sider – dog er disse tit ret begrænsede og at få professionel økonomisk indsigt er altid gavnligt.
Men hvordan finder du så en revisor?
Ja, det behøver faktisk ikke at være så svært. Er der en i dit netværk (familie, venner, professionelt netværk, online), som kan anbefale dig en? Hør hvor lang tid personen har haft denne revisor og hvad personen synes om deres service. Det gjorde jeg da jeg skulle finde en revisor i København, og der faldt mit valg på Inforevision og det har jeg ikke fortrudt.
I Danmark har vi strenge krav til de personer, som kan kalde sig ”revisor”. Hvis du derfor søger efter en statsautoriseret revisor i dit nærområde på Google, burde du derfor få en lang liste med potentielle valg.
Når du så har udset dig 2-3 forskellige firmaer, så kontakt dem og arranger et møde med dem.
Fortæl dem præcist hvilke behov du har og hvor du ser dig selv – og dit firma – om 3-5 år. Hør dem ad, hvordan de kan hjælpe dig og hvilke services de vil anbefale. Hør også om de har andre klienter i samme branche/situation. Har de det? Så kontakt disse klienter og følg op på, deres erfaring med firmaet.
Dette synes måske som en lidt lang proces, men da det jo ikke er hver dag du ”shopper” revisor, er det tit godt givet ud.
Derfor: En revisor er ikke blot en konsulent – men en fast samarbejdspartner over de næste mange år. Gør det klart for dig selv, hvor du og din virksomhed skal være om 3-5 år. Find 3 potentielle firmaer og arranger et møde med dem. Hør dem ad, hvordan de kan hjælpe dig med at nå din målsætning.
Jeg vil næsten gerne garantere, at du efter disse 3 møder har én klar vinder.
- Held og lykke og husk nu, at få gjort noget ved det. Sid ikke selv og kæmp med tallene. Det kommer du, dine medarbejdere og dine kunder til at takke dig for.
Skriv et svar