Juletraditionerne er noget, der har hængt ved i mange år og som overdrages fra generation til generation. Julen går ud på at hygge, at slappe af og vore sammen med familien. Den går ud på at give og huske på hinanden. Vores juletraditioner er noget af det, der holder familier og andre relationer sammen, for det er her vi stopper op og flytter fokus fra hverdagen til de mennesker, vi holder af. I denne artikel vil vi komme med tre bud på hyggelige juletraditioner, der binder folk tættere sammen.
Den hjemlige eller vilde julefrokost
Julefrokosten. Den er ikke helt lige så traditionsbunden som selveste juleaften. Det er til gengæld en mere afslappet tradition, hvor der dækkes op med smørrebrød. I de fleste familier fejres den 26. december – altså to dage efter juleaften. Julefrokosten er dog ikke kun den, der fejres med familien. Der er også stor tradition for, at der afholdes julefrokost på arbejdspladsen. Det er her, man kommer hinanden ved på en helt anden måde, end når der arbejdes.
Paraderne slippes og der festet løs – masser af nisseøl (og andre voksendrikke) køres indenbords. Julefrokosten er på arbejdspladserne en fest, som der snakkes om i lang tid op til – og længe efter.
Det hyggelige julekort
Julekort. Dette er en tradition, som ikke alle holder i hævd, men mange gør stadig. Der er noget hyggeligt ved at sende julekort ud, hvor man ønsker familie og venner en god jul og et godt nytår. Det er her, man kan række hånden ud til dem, som man ikke rigtig har fået set og snakket med i årets løb. Ved at skrive et personligt julekort, kan du opdatere dine venner og familie omkring det, der er sket for jeres familie i året, der går på hæld.
Julesweateren, der kan bruges til alt
Julen er også den tid, hvor der tages mange billeder. Rigtig mange danskere bruger at få taget billeder til deres julekort. Det gælder for mange om at få taget det perfekte billede. Det skal enten være pænt, sødt eller sjovt. Hvis du gerne vil have taget et sjovt og gennemført julebillede med familien – enten til albummet eller til julekortet, så prøv at iføre alle på billedet en julesweater. Matchende julesweaters vil bare gøre det endnu bedre!
Julesweateren kan ikke kun bruges til at få taget julebilleder, så du skal ikke være bange for, at det er spild af penge. Julesweateren bliver nærmest mere og mere populær for hvert år, der går, og det er blevet en dille at gå rundt i den i hele december måned. Den kan både bruges til juleaften, til julefrokosten, julebillederne – ja, enhver lejlighed og hverdag i december måned. Der er faktisk ikke en dag i december, hvor det er upassende at tage en sød, smart eller grim julesweater på.
Du kan endda tage den på i byen! Nogle diskoteker og barer laver sågar konkurrencer omkring hvem, der kan komme anstigende i den grimmeste julesweater – ja, det er en ”ting”! Julesweateren må derfor siges at være en af december måneds bedste investeringer, hvis du er med på lidt sjov.
Find mere information om julesweateren på dens egen hjemmeside.
Skriv et svar