Sådan som vi mennesker er bygget op, så vil vi gerne leve komfortabelt. Det betyder god mad, en lækker bil og også gerne et stort og flot hus. Problemet er, at hvis man skal spare op til alt dette, så kan det godt tage en del år, medmindre man får en meget god løn. Men hvordan gør man så? Jo, man tager i stedet et lån.
Det er i Danmark sådan opbygget, at det er meget normalt, at man låner sig frem til de fleste ting. Det gør, at vi kan få en masse ting, som vi ellers først ville skulle spare op til over mange år. Problemet er bare, at det også betyder, at vi til tider glemmer opsparingen, fordi det er så nemt bare at tage et lån. Spørgsmålet er så, om det er en god ting eller om det måske godt til tider kan være en god idé med sådan en opsparing?
Der spares mindre og mindre op
Generelt kan man se, at i takt med at der kommer flere og bedre lån, så falder det samlede antal opsparingskroner også. Vi sparer simpelthen mindre op, fordi det er nemmere at tage et lån. Vi ser det jo ikke som nødvendigt at man skal lægge en masse penge til side for at man kan få noget langt ud i fremtiden, hvis man bare kan betale af på et lån hver måned og så få den ting man gerne vil have lige med det samme.
Man kan næsten sige, at det simpelthen ikke er på mode at spare op længere, da det er kedeligt og gammeldags, for hvis bare man går ned i banken, så kan man få alt det man har brug for.
En kombination af de to er ofte løsningen
Det forholder sig nu bare engang sådan, at det ikke er helt gratis at låne penge nu. Afhængig af renten, så kan det faktisk til tider være ret dyrt, hvilket betyder, at hvis man slet ikke sparer op, så kan man faktisk få lavet sig en ret dårlig handel. Man kan dog heller ikke udelukke at tage et lån.
Derfor er det ofte en mellemting, som er det helt optimale. Ofte så betaler man en del af beløbet med opsparingen og så låner man sig til resten. Dette er den optimale løsning, da man så får råd til det man gerne vil, men det bliver ikke helt så dyrt, som hvis man lånte sig frem til alle pengene.
En opsparing er vigtig uanset hvad
Derudover er der også nogle bivirkninger ved, at man ikke sparer op. En opsparing er nemlig også god, hvis der lige pludselig opstår noget uventet og du får en meget stor udgift. Måske går bilen i stykker, du smadrer nogle tænder eller der skal lige pludselig betales for en stor fest. Her er det en god idé, at man har en solid og sund opsparing at falde tilbage på, så man ikke bliver helt ruineret af en uforudset udgift.
Skriv et svar