Efterårsferien nærmer sig og du er måske en af de heldige, som skal afsted på ferie. Har du et GoPro kamera er dette en unik mulighed til at få taget nogle gode billeder og optage en masse film af dine/jeres oplevelser og ferie øjeblikke. Dette er en guide med gode idéer til GoPro tilbehør og udstyr du ikke kan undvære når du skal på ferie. Der bliver givet informationer og viden om de mest populære mounts til skiferien og charterrejsen.
Mounts til skiferien
Der findes et kæmpe udvalg af mounts til skiferien. Med disse mounts til GoPro kamera kan du fange de bedste snapshots og film af dine ski stunts.
Helmet mount
Et helmet mount er en af de mest uundværlige mounts indenfor skisport. Her kan du nemlig have dit GoPro kamera siddende på din hjem, så du kan optage film imens du står på ski. At have et GoPro kamera siddende på hjelmen giver et autentisk og fedt indblik i hvordan er at stå på ski. Her kan du fange de fedeste øjeblikke på film uden at du skal bekymre dig om at skulle holde et kamera i hånden. De fleste mounts to hjelme passer til alle GoPro modellerne samt alle typer hjelme.
Chest mount
Derudover kan man få et chest mount, hvor man kan fastspænde sit GoPro kamera til brystet. Mountet består af en stof-sele som man kan tage på og dermed fastspænde kameraet til brystet. Med et bryst mount har man mulighed for at filme fra en ny vinkel, hvor man kan få både skistave og ski med. Dette giver et andet look og tilgang når man skal optage skiløb og stunts. Når GoPro kameraet er fastspændt til brystet fanger det næsten alle dine bevægelser imens du står på ski. Selen, hvorpå du sætter dit GoPro kamera fast, kan spændes ind og passer derfor til de fleste størrelser og kan let fastspændes udenpå dit skitøj.
Handlebar mount
Det sidste mount, som også er et “must have” til skiferien er et handlebar mount. Det er et mount, som gør at man kan fastspænde sit GoPro kamera til skistaven. Mountet er lavet i solidt materiale og er let at fastspænde til skistaven. Dette giver endnu flere unikke muligheder og vinkler, hvorpå du kan optage dine ski færdigheder. Ved at have kameratet fastjusteret på skistaven har du mulighed for at gense dine optagelser og billeder fra en lavere vinkel end hos de andre mounts – nemlig nedefra.
Med mounts til skiløb skal du ikke koncentrere dig om, hvor du skal gøre af dit GoPro kamera. Samtidig får du mulighed for at tage snapshots og optage film af dine fedeste of vildeste skiferie-øjeblikke. Disse mounts kan også bruges til andre formål end skisport, som for eksempel; cykling, kajak, surfing, udspring, motorcross med mere.
Mounts til charterrejsen
Går ferien til varmere destinationer findes der også en masse mounts, hvorpå du kan filme og tage billeder af dine mest uundværlige og memorable ferie øjeblikke.
selfie stick
Det første mount som er ideel til charterejsen, og som nok også er et af de mest populære mounts, er selfie stangen. Måske genkender du scenariet på ferien, hvor der skal tages billeder og i kæmper om hvem der skal tage dem. Personen, som tager billederne kan jo ikke komme med på billedet. Hvad gør man hvis man kun er 1 eller 2 afsted og gerne vil have taget et selfie? Selfie stangen løser alle disse problemer. Nu kan hele familien være med på billederne/optagelserne og ingen skal efterlades i baggrunden. Med en selfie stang har man også mulighed for at få mere af baggrunden med, da de fleste selfie stænger kan justeres i længden. Samtidig er de fleste selfie sticks lette at pakke sammen og kan justeres til at passe til enhver smartphone. Ved nogle selfie sticks kan man tage billeder ved at sætte et lille stik ind i smartphonen og herefter tage billeder/optage video ved at trykke på en knap, som sidder på håndtaget. De helt smarte stænger har endda en tilhørende fjernbetjening, som man kan optage film og tage billeder med trådløst.
dykker maske
Indebærer charterrejsen også at du skal ud og dykke findes der flere mounts til GoPro, som kan hjælpe dig med at fange de bedste undervands øjeblikke. Her behøver du heller ikke at skulle tænke på hvor du skal gøre af dit GoPro kamera. Med en dykkermaske til GoPro får du en dykkermaske med indbygget holder, hvorpå du kan fastspænde dit kamera. Fang flotte billeder eller optag uforglemmelige videoer under havoverfladen og fra en autentisk vinkel. Når man genser billederne/optagelserne vil det være som om man selv er der tilbage under vandet. De fleste adaptere, som sidder på dykkermasken passer til alle GoPro kameraer. Masken har et godt fit og er justerbart, hvilket gør at det passer både unge og voksne.
Skriv et svar