Som nylig dimittend fra ’jeg skal have en ny familiebil’-universitet har jeg sat mig for at samle nogle af de overvejelser, jeg gik med, da vi skulle købe ny familiebil. Fra brændstofsøkonomien til pladsen til det nødvendige udstyr til mærke. Hvor skal vi starte. Jamen lad os starte med det helt overordnede. Skal det være benzin, hybrid eller el?
-
Benzin, hybridbil eller elbil?
Familiebilen er klart mest udbredt som benzinbil. Og selvom hybridbilen har gjort sit indtog på de mindre biler, har den dog ikke endnu sat sit tydelige aftryk på familiebilsklassen. Hvis du er ude i en mindre familiebil, kan du dog godt for eksempelvis få en Toyota Auris som hybridbil. Når det kommer til elbiler gælder det sig også, at afgiftsaftalen på elbiler fra slutningen af 2015 vil påvirke prisen på mellemstore elbiler – altså i familiebils-størrelsen. De små elbiler er dog stadig afgiftsfrie i 2016 og 2017.
Da vi kun er fire mennesker i familien endte vi med en Auris Hybrid, da den er ret fleksibel i forhold til baggageplads. Vi var dog også tæt på at tage klassen over. Der kunne vi dog ikke finde en egnet kandidat som hybrid. I denne klasse som benzinbil havde vi dog et godt øje til både Skoda Yeti og Nissan Qashqai. Toyota RAV4 Hybrid var også i spil, men den er dog lige en prisklasse højere
-
Rummelighed
Familiebiler har typisk to faktorer i rummelighed – kabineplads og fleksibilitet. Kabinerummeligheden er typisk bedst i ’van’-agtige familiebiler såsom en Ford S-Max. Her kan der sidde op til syv personer eller fem eller to afhængigt af hvor meget baggagerumsplads, du skal bruge. Denne type bil har altså både enorm stor kabineplads og fleksibilitet. Hvis du går helt ned i den ende med en Auris Hybrid, så får du en hybridbil til den halve pris, men til gengæld også med mindre kabineplads og max. fem sæder. De små familiebiler har dog også typisk ret stor fleksibilitet med baggagerummet. Desuden er den lavere og mere kompakte bil også mere behagelig at køre for mange. I mange familiebiler vil baggagerumspladsen være afgørende. Er der eksempelvis nogle, der går til golf eller surfer eller noget andet, der kræver baggagerumsplads, kan det være en idé at gå trinnet op. Måske har i brug for den ekstra plads til baggage på bilferien? I vores tilfælde havde vi ikke brug for så meget baggagerumsplads, så vi valgte i stedet en miljøvenlig hybridbil, der virkelig henter sig ind ved normal kørsel og bykørsel.
-
Brændstof
Nye familiebiler kører overraskende langt på literen, men selvfølgelig hænger størrelse og mærke tit sammen med brændstofsøkonomien. En hybridbil kan bedst betale sig ved normal kørsel og bykørsel, hvor den ekstra omkostning på bilen får sværere ved at hente sig ind ved motorvejskørsel og bilferier. Diesel er billigere end benzin og store biler bruger mere brændstof. Det er de grundlæggende retningslinjer for køb af ny bil. Som tidligere nævnt i afsnittet om rummelighed, så skal I gøre op med jer selv, hvor meget plads i skal bruge. Derefter er det vigtigt at sætte sig ind i, hvor langt familiebilen kører på literen i forhold til mulige alternativer. Og er denne forskel også afspejlet i prisen? Der kan også være forskelle mellem, hvor langt på literen producenten siger, at bilen kører, og hvor langt på literen bilen rent faktisk kører. Tjek derfor biltests på modellen før du beslutter dig.
Det var min lynguide til valg af familiebil. Jeg håber, at mine overvejelser har inspireret dig, og hvis du har nogle spørgsmål eller kommenter, så tøv endelig ikke med at smide en kommentar. Det samme gælder gode forslag til stærke familiebiler. Tak for jeres opmærksomhed og fortsat god dag.
Skriv et svar