Hvert år bliver der holdt flere modeuger, hvor modellerne går på catwalken og viser den nyeste mode fra de hotteste designere frem. For mange af os kan det virke som en utopi at få fat i det tøj, de åleslanke modeller går med. Men du kan sagtens tage nogle af tendenserne og implementer dem i din egen garderobe. På den måde får du lidt af modeugens glamour ind i din hverdag.
Vi har taget fem tendenser fra modeugen, som du nemt kan kopiere. Du kan helt sikkert finde tøjet i billigere mærker, end dem der blev vist frem på catwalken. På den måde bliver et muligt for alle at være med – uanset budget.
Tøj med blomsterprint
Kjoler, skjorter, bukser og nederdele. Blomsterprint bliver in i til næste år, hvis man skal se på, hvad de gik med på modeugerne rundt om i verden. Det kan derfor være en god ide for dig allerede nu at kigge forbi Tøjlisten.dk og finde noget tøj med blomsterprint. På den måde kan du være helt med på moden, når alle andre begynder at gå med det.
Derudover er blomsterprint og så rigtig fint og feminint at gå med både sommer og vinter. Det kan være med til at få nogle flere farver ind i din garderobe. Ofte virker farverne ikke lige så voldsomme, når de er arrangeret i et mønster som blomster, frem for når det er en helt ensfarvet beklædningsgenstand.
Knald på farverne i det nye år
Pasteller har længe været in, men de må til næste år vige pladsen for nogle kraftigere farver. Det bliver nemlig moderne at gå med mere farverigt tøj. Det kan være forårsgrønne bukser, en rød nederdel eller farvede striber på kjolen eller blusen. Det er derfor en god ide at forberede dig på at få nogle flere farver ind i din garderobe.
Hvis du stadig holder meget af pastellerne, kan det være en god ide, at du kombinerer de to. På modeugerne kunne man se flere eksempler på, at designerne havde kombineret for eksempel en pastel lyserød jakke med nogle stærkt grønne bukser.
Lyserød bliver populært
Du kan godt begynde at finde dine pigede og feminine sider frem. Hvis man skal stole på modeugerne, og det kan man som regel godt, bliver lyserød nemlig populær til næste år. Og det er alle beklædningsstykker, der kan være den farve. Hvis du falder over en lyserød jakke, bukser, kjole eller nederdel, er det derfor bare om at købe den. Til næste år vil den nemlig være super in.
Flere nuancer af gul
Gul bliver også en populær farve til næste år. Den er nem at kombinere med mørkere farver som mørkegrøn eller mørkebrun, der virkelig får den gule farve frem. Den kan dog også kombineres med hvide eller lyse farver. Så vil den gule ikke synes lige så kraftig. Der er altså gode muligheder for at tone den gule op eller ned, alt efter hvad du føler for.
Den gule farve sås i flere nuancer på bukser, så hvis du skal være med på moden, må du hellere få dig et par gule bukser.
Gå helt i hvidt
Hvid er altid en flot farve at have på, specielt når du går helt i hvidt. Det er dog også et outfit, som andre lægger mærke til, og du skal derfor have modet til det. Hvis du ikke har noget imod opmærksom, er et helt hvidt outfit dog det helt rigtige for dig og super in til næste år. Du kan vælge en lang, flagrende hvid kjole eller hvide bukser og en løstsiddende hvid skjorte for at understrege den afslappede, sommerlige stil.
Skriv et svar